Energitjek

Energitjek er en af de vigtigste elementer, når du skal optimere boligens og dens energiforbrug.

De fleste danske huse har et stort uforløst potentiale, når det kommer til energioptimering. Med et tjek får du identificeret hjemmets svagheder, så du kan gøre det nødvendige.

Få klare tal og konsekvensberegninger

Der er ingen tvivl om at energioptimering i form af efterisolering eller udskiftning af vinduer og døre, hurtigt bliver en større investering. De fleste danskere vil derfor gerne kende tilbagebetalinsgtiden og afkastet på “investeringen”.

Det er derfor helt normalt, at du modtager konkrete tal og konsekvensberegninger, efter energitjekket er udført.

De fleste indsatser kan tjene sig selv hjem på 4-7 år alt efter en række forskellige faktorer. Det er med andre ord en god investering, med et pænt afkast. Mere om dette på siden om Afkast.

 

Få udført et gratis energitjek af dit hus

Der er al mulig grund til at få udført et gratis energitjek som boligejer, forening eller virksomhed. Alle kan få glæde af tjekket, der klargøre hvor I bør sætte ind. Og ikke mindst hvad I vil få ud af det.

Energispecialisterne.dk har set nærmere på hvem der udfører det gratis her og nu. Her er dem vi fandt frem til:

  • Focus2 – Alle boligforeninger i København
  • Jydsk Tagteknik
  • Udvalgte kommuner (Slagelse, Hjørring m.fl.)

Vi vil løbende tilføje til listen, hvis/når der kommer andre. Kontakt os gerne hvis du kender nogle.

 

Hvad indebærer et energitjek?

Er du ikke helt med på hvad tjekket indebærer og hvordan det foregår, så kommer her den mest normale fremgangsmåde.

Der kommer en ekspert og rådgiver ud på din adresse, for at besigtige huset eller hele boligforeningen. Ud fra dette vil vedkommende vurdere helhed, med særligt fokus på følgende 5 områder:

  1. Loft og vægge
  2. Vinduer og døre
  3. Kælder
  4. Etageadskillelse
  5. Varmecentralen

Du vil typisk opleve at efterisolering er ét af de bedste initiativer du kan komme i gang med. Det er her besparelser for det meste er størst og der kan isoleres de fleste steder.

Loftet, væggene og etageadskillelsen er de tre mest normale områder at udføre efterisolering.

 

Tilskud

Du har generelt gode muligheder for at opnå tilskud til de energiforbedringer du laver i hjemmet. Det er jo netop hvad du vil opnå med diverse initiativer.

Optimeringen er med til at sænke dit månedlige forbrug og kan virkelig gøre en forskel for din privatøkonomi. Så tøv ikke med at komme i gang!

 

Hos Energitjenesten kan du få lavet en BedreBolig plan, der sørger for du kommer rundt om alt det vigtigste. En god løsning hvis du gerne vil have professionel rådgivning igennem hele forløbet.